Roskilde Airshow

historien bag roskilde airshow

Da Roskilde Airshow startede i 1995 – og hed ”Flyvningens Dage” var det et samarbejde mellem Roskilde Flyveklub, Danmarks Flymuseum og KZ Veteranfly. Det blev dog hurtig kun RFK og DF som fortsatte at arrangere stævnet. I 2008 ønskede DF at trække sig, så det kun var RFK som stod som arrangør.

Det blev hurtig besluttet at oprette ”Foreningen Roskilde Airshow” med det formål at arrangere Roskilde Airshow, som det nu kom til at hedde. En ny strategi blev også lagt, hvor man ønskede et større og mere internationalt Airshow.

Det var dog primært stadig medlemmer af RFK som stod for Airshowet, og sådan er det stadig i dag. Hvis der er overskud, går en del af dette til RFK for at støtte klubben til f.eks. køb af fly og uddannelse af privatpiloter.

Roskilde Airshow afholdes hvert andet år i ulige år, næste gang i 2025. Flyvevåbnet holder også hvert andet år, men i lige år. Til hvert Airshow er der et stort behov for frivillige, og her hjælper RFK’s medlemmer til at få klaret mange af de forskellige opgaver der er.

På Roskilde Airshows hjemmeside www.airshow.dk kan man læse mere om Danmarks største civile Airshow. Du finder en masse flotte billeder fra airshowet i 2023 i airshowets Facebook-gruppe

Nyhedsbreve fra Formanden

Tilmeld dig Roskilde Flyveklubs nyhedsbrev her, hvor du mindst en gang om måneden løbende vil få oplysninger om klubben og andre begivenheder indenfor luftfart. Det er obligatorisk for medlemmer at være tilmeldt, men ikke-medlemmer er også velkommen til at tilmelde sig.