Er du interesseret i at tage flycertifikat – eller kender du nogen der er? Vi holder informationsaften 29. august kl. 19.30 i flyveklubben (Lufthavnsvej 30, 4000 Roskilde), hvor du kan få alt at vide om at tage certifikat, om træningsforløbet og hvad du kan som fritidspilot.
Mød to af Roskilde Flyveklubs flyveinstruktører, Henrik og Nikolaj, som fortæller om uddannelsen til privatpilot. Du kan også møde en af flyveskolens nuværende elever og et medlem af Roskilde Flyveklub, som fortæller om, hvad man kan bruge certifikatet når man er pilot med Private Pilot License eller Light Aircraft Pilot License.
Roskilde Flyveklub starter næste hold til september 2024, men du kan allerede nu prøve at komme ud at flyve med en instruktør som “Pilot for en dag” og evt. starte dit træningsforløb som privatpilot.