Book pilot for en dag med dit gavekort

Her kan du bruge dit gavekort til at komme ud at flyve som pilot for en dag. Vælg den dato og det tidspunkt du vil flyve,  indtast navn og kontaktoplysninger for den der skal flyve, og  brug koden på dit gavekort. 

din første flyvetime

Du mødes med din instruktør i klubhuset i Roskilde Lufthavn. Her bliver du først briefet om de mest basale ting om at styre flyet, om sikkerhed og den rute I skal flyve. Derefter går I på ”airside” (husk billed-ID til security), tjekker flyet og så starter turen. Forløbet tager omkring 2 timer, hvoraf du er i flyveren ca. 50 minutter og du er i luften i ca. 35 minutter. Prisen er 1.900 kr. alt inklusiv.

Pilot for en dag i Roskilde Flyveklub er en officiel flyvelektion med en kvalificeret instruktør. Så hvis du beslutter dig for at gå videre mod et certifikat, har du allerede taget din første flyvetime!

Elev og instruktør i cockpit

dig og din instruktør

Du flyver med en af vores erfarne instruktører som lader dig flyve så meget som forholdene tillader det. Alle vores fly har dobbelt styregrej, så instruktøren kan guide dig og flyve flyet når det er nødvendigt. 

ingen passagerer

Fordi Pilot for en Dag er en rigtig flyvelektion, er det desværre ikke tilladt at have passagerer med. Du skal kunne koncentrere dig fuldstændig om flyvningen uden at bekymre dig om hvad andre tænker. 

book din tur som pilot for en dag

Vælg en ledig dato og tidspunkt og udfyld navn og kontaktinformationer på den person der skal ud at flyve. Hvis du ikke har et gavekort/voucher kan du købe det her.

Når du har booket en tid, får du en bekræftelse på mail med din instruktørs navn og nummer, hvis du skulle få brug for at kontakte instruktøren. Vi sender dig også en reminder på sms før turen. I tilfælde af dårligt vejr kontakter instruktøren dig direkte, så I kan aftale et nyt tidspunkt.

jeg har lige et spørgsmål...

Du er velkommen til at se på vores side med hyppigt stillede spørgsmål om vi allerede har et svar. Ellers har denne side også en formular, hvor du kan stille dit spørgsmål om pilot for en dag eller andre emner relateret til privatflyvning. 

Nyhedsbreve fra Formanden

Tilmeld dig Roskilde Flyveklubs nyhedsbrev her, hvor du mindst en gang om måneden løbende vil få oplysninger om klubben og andre begivenheder indenfor luftfart. Det er obligatorisk for medlemmer at være tilmeldt, men ikke-medlemmer er også velkommen til at tilmelde sig.